Anjas Wiki

Jeg har nu lavet min helt egen wiki: http://anjaswiki.wikispaces.com/

Den fungerer som en besvarelse på litteraturopgaven om wikis og blogs.

Den er go!

Kongen af wikipedia

Her er et link til den artikel, jeg har skrevet på wikipedia. Handler selvfølgelig om noget meget klogt og korrekt, jeg har lært i Den Gamle By – om “Kongen af Danmark”-bolsjer… Enjoy!

http://da.wikipedia.org/wiki/Kongen_af_Danmark

Litteraturopgave 1

Grundlæggende hypermediesystemer: KMS, InterMedia og NoteCards 

Hypertekst

Den historiske hypertekstudvikling er kompleks og ikke-lineær og kan egentlig betegnes som en hypertekst i sig selv. Forskellige mekanismer til strukturering af informationer har altid været et vigtigt emne inden for computerforskning.

Vannevar Bush ser på hypertekst fra en videnskabelig vinkel med et ønske om at reetablere hele det videnskabelige felt. Denne problematik angriber han i artiklen As we may think fra 1945, som ikke taler eksplicit om hypertekst, men som ser videnskaben med nye øjne. Da mængden af viden er alt for stor til, at datidens systemer kan rumme den, forsøger Bush at samle en række eksisterende teknologier i et nyt paradigme. Det fører til Memex’en, hvor ideen blandt andet er at kunne læse mellem tekster, ikke via hierarkier men via associationer. Her adskiller Ted Nelson sig fra Bush, idet han fokuserer på udviklingen af viden og mere konkrete metoder hertil. Han introducerer således begrebet hypertekst som en løsning på et simpelt system, hvor forandring er nøgleordet:

“Let me introduce the word “hypertext” to mean a body of written or pictorial material interconnected in such a complex way that it could not conveniently be presented or represented on paper.” (A file structure for the complex, the changing, and the indeterminate, 1965, s. 144)

Fælles for Bush og Nelson er, at de ser et behov for at kunne navigere i et komplekst informationssystem for at kunne udvikle og bevare viden.

Hypertekst i dag kan beskrives som ikke-lineær tekst, der gør brug af computerbaserede links, således at man let kan navigere i teksten. Til forskel fra de links vi kender fra bøger, som f.eks. fodnoter og indholdsfortegnelse er hyperlinks automatiske. For at følge et link skal man kunne aktivere et link ved et enkelt klik eller simpel kommando, hvorefter der er øjeblikkelig respons i form af visning af destinationen. Hypermedier er den teknologi, vi bruger til at strukturere, organisere og finde information på f.eks. internettet.

Historiske hypermediesystemer som KMS, Intermedia og NoteCards, er i dag rent teknisk meget forældede, men er dog stadig brugbare, for at vise hvordan nyere hypermediesystemer kan laves, og de understreger hypertekstens muligheder.

KMS

Hypermediesystemet KMS er en kommerciel udgave af det tekstbaserede ZOG system, som var kendt for at have håndteret et af de største præ-web hypermediestrukturer. KMS står for Knowledge Management System og blev udviklet i 1983.

En KMS database består af en række frames, som har samme størrelse som datidens skærme. En typisk side optager 1 frame, hvilket vil sige at 2 frames fylder et skærmbillede. Et frame opbygges af items, som er enheder af tekst, grafik eller billeder og frames kan grupperes i frame sets. KMS er lavet efter princippet ”What you see is what you get” (alt skal kunne være på skærmen) og giver derfor ikke mulighed for f.eks. scrolling. Dette står i modsætning til internettet hvor hjemmesider har dynamisk størrelse, mulighed for at scrolle, ændring af størrelse osv.

Frames er opbygget som et hierarki, som en træstruktur med et envejs forhold mellem forældre og barn. Det skaber overblik og forhindrer forvirring over, hvor i systemet man befinder sig og giver mulighed for at man altid kan gå op i hierarkiet og på den måde komme tilbage til hovedsiden.

KMS støtter samarbejde og giver mulighed for at flere kan redigere i frame sets og frames. En frame ejer kan desuden beskytte sine frames mod modifikation og systemet baserer sig generelt på afslappede gruppenormer.

Når en bruger arbejder i et frame, bliver det pågældende frame låst (locking), sådan at flere brugere ikke kan ændre i samme frame på én gang. Dette system ville ikke fungere på noget så stort og kaotisk som www, men dengang fungerede det i lukkede systemer og det virkede måske derfor ikke som noget stort problem med rod, når alle kunne redigere og måske slette. Derfor findes sådanne strukturer kun få steder på internettet, som f.eks. på blogs hvor man direkte kan kommentere det indhold, man læser. Systemet kan i øvrigt sammenlignes med wikier, idet alle har skriveadgang.

Til at navigere i KMS brugte man en treknapsmus, som dækkede 90 % af alle tilgængelige funktioner. Systemet var effektivt, men musen krævede øvelse og komplicerede ting var ikke lettilgængelige, idet der manglede menuer og et grafisk overblik.

Intermedia

Intermedia fra 1985 var et hypermediesystem, der skulle understøtte undervisningen på Brown University og var tænkt som mere åbent end KMS. Udviklere kunne f.eks. kode nye applikationer til systemet. Intermedia brugte WIMP (Window, Icon, Menu, Pointing) modellen til opbygningen af brugergrænsefladen, hvilket var mere genkendeligt og ligetil at bruge end f.eks. KMS’s treknapsmus.

Intermedia benyttede sig af documents, hvor man i KMS brugte frames. Disse documents blev samlet i et corpus, som således udgjorde den overordnede struktur. Mellem documents gjorde man brug af eksterne 2-vejs links, som gjorde det muligt at linke mellem tekst og figurere osv.

Et centralt begreb i Intermedia er webs, som gjorde det muligt at oprette sit eget web af links. Systemet var således ganske avanceret for sin tid. Webs er en samling af links og blocks, som gemmes separat fra dokumenters indhold. Blocks er lokale ankre i dokumenter, der er udgangspunkt for links og refererer til en del af teksten, hele dokumentet eller grafik. Systemet søger selv for at holde styr på, hvornår links skal slettes, det vil sige at links, der peger på ikke-eksisterende destinationer automatisk slettes. Systemet tillader således ikke dangling links, som det er tilfældet på www, hvor man blot henvises til en side, selvom den ikke eksisterer, den såkaldte 404 Not Found. 

Man kan have flere webs gemt i en database, men dog kun ét åbent ad gangen. For at få et hurtigt overblik over det system, man har opbygget, kan man bruge local map til grafisk at se, hvor i systemet man befinder sig og global map til at se hele webstrukturen.

Flere brugere kan følge og skabe links i den samme web og systemet giver således mulighed for samarbejde. Der er desuden mulighed for at låse sine dokumenter, så andre kan pege på det med links, men ikke ændre i selve opgaven. 

NoteCards

NoteCards blev udviklet af Xerox PARC i midten af 80´erne og var et eksperimentelt hypermediesystem, som var interaktivt med mange udvidelser. Systemet var udviklet i Xerox Lisp, som er meget åbent for forandringer, og hvis man kender til Lisp, kan man skræddersy NoteCards, så det passer til ens egne behov. Derfor har systemet været udbredt i forskningsbrug.

I NoteCards har brugeren et netværk af elektroniske cards, som kan indeholde mange forskellige former for information. Størrelsen af disse cards er 3 x 5 inches, og derfor har man typisk mange små vinduer åbne på én skærm, i modsætning til KMS hvor frames fylder hele skærmen.

I NoteCards kan man ligesom i Intermedia få et overblik over et netværk. Dette gør man ved hjælp af et card som indeholder et strukturelt diagram over et netværk af cards. Hvert notecard tilhører mindst en filebox, som er et specialiseret kort, der bruges til at organisere og kategorisere store samlinger af cards. Denne grafiske opbygning af systemet står i modsætning til KMS’s hierarkiske system.

De tre ovenstående hypermediesystemer har tilfælles, at de alle er monolitiske, de kører altså hver for sig og giver ikke mulighed for samarbejde mellem systemerne. Dette er modsat internettets åbne system, hvor der er rig mulighed for at få information frem og tilbage mellem websites og programmer. Desuden var disse systemer også i forhold til internettet platformsafhængige, således at de skulle køre på bestemte maskiner og systemer.

RSS øvelse del 1

Her er lige et link til min besvarelse af RSS øvelsen: HTML output som præsentere alle artikler fra de enkelte feeds på én samlet side…  

http://www.daimi.au.dk/~u051168/hm08/rss.php

Her er koden hvis den er interessant:

<body>
<pre>
<h1>Hypermedier og web</h1>

<h2>RSS oevelser lavet af Anja</h2>

<?php
$rss = simplexml_load_file(”http://anjatoenning.wordpress.com/feed/“);
print $rss->channel->title;
?>

<br/>
Artikeloverskrifter:
<?php
$itemarray = loadItem(”http://anjatoenning.wordpress.com/feed/“);

?>

<br/>

<?php
$rss = simplexml_load_file(”http://rasmusnorgaard.wordpress.com/feed/“);
print $rss->channel->title;
?>

<br/>
Artikeloverskrifter:
<?php
$itemarray = loadItem(”http://rasmusnorgaard.wordpress.com/feed/“);
?>

<br/>

<?php
$rss = simplexml_load_file(”http://kinek.wordpress.com/feed/“);
print $rss->channel->title;
?>
<br/>
Artikeloverskrifter:
<?php
$itemarray = loadItem(”http://kinek.wordpress.com/feed/“);
?>

<br/>

<?php
$rss = simplexml_load_file(”http://linashypermedier.wordpress.com/feed/“);
print $rss->channel->title;
?>
<br/>
Artikeloverskrifter:
<?php
$itemarray = loadItem(”http://linashypermedier.wordpress.com/feed/“);
?>

<br/>

<?php
$rss = simplexml_load_file(”http://aminalykke.wordpress.com/feed/“);
print $rss->channel->title;
?>
<br/>
Artikeloverskrifter:
<?php
$itemarray = loadItem(”http://aminalykke.wordpress.com/feed/“);
?>

<br/>

<?php
function loadItem($_filnavn){
 $itemarray = array();
  
  $items = simplexml_load_file($_filnavn);

  foreach ($items->channel->item as $item) {
   $title_array[] = $item->title;
         print $item->title;  
}
 return $itemarray;
}

?>
</pre>
</body>

Noter til tekst: The semantic web (2001)

Her finder du mine noter til teksten The Semantic Web:

Noter til The Semantic Web

Velkommen til min blog

Denne blog er kun relevant for folk der har hypermedier og web på AU, forår 2008. Enjoy!